Så flyttede vi ud i Skurvognen!

Ugen imellem Jul og Nytår blev brugt på at flytte i skurvognen!

√ Tilslutning af EL (El-måleren).
Isoleret vandledning med elektrisk Frostsikring til vores super flinke naboers vandhane.
√ Udgravning i haven for at finde vores telefonline (Internet).
√ Parabol flyttet til Skurvognen.
Kloakering til brønd i indkørslen.
Flyt det man skal bruge (De næste 7 Måneder) ud i skurvognen!

Nu skal der pakkes i flyttekasser og så er der stor flyttedag til opmagasinering i Charlottenlund i weekenden!

Så skal der vælges Badekar & Armatur!

Materialevalg Pyhaaa sikke en jungle!

Hvordan vælger man Armatur når man ikke har valgt inventar endnu? (Køkken/Toilet/Bryggers). Farve?, design?, Materiale: Børstet Stål, Stål Look, Alu-look, Krom, Farvet Hvid, Sort, Rød….Nå ja og så skal man tænke på hvilken vask man vil have, da det ser dumt ud med en lille vandhane i en vask der er 80 cm i bredden.

Hvorfor viser det sig altid at når man endelig har fundet noget man kan lide så koster det en formue? – Vi er overbevist om at det er fordi vi har sådan en god smag 😉

Hvorfor koster det samme badekar i Tyskland inklusiv levering det halve af prisen hos en Dansk forhandler? (JA – vi bestilte det fra Tyskland).

Og til dem der sidder og skal vælge husk at skrive VVS-nummeret ned og check priserne på nettet, giver et godt fingerpeg om priserne når de skal købes igennem byggefirmaet.