Så lykkedes det endeligt at sælge lejligheden eller “Herligheden” som vi kalder den!. Vi spurgte ejendoms administrationen hvorfor vores lejlighed havde det højeste bodelingstal, ( Hvilket resulterer i at vi betaler de højeste fællesudgifter til ejendommen) de sagde at det var fordi den havde større “Herlighedsværdi”, da den lå midt på pladsen og var den største & højeste beliggende lejlighed på Genforeneingpladsen.
Vi har været meget glade for at bo her i snart 9 år, siden (1 Sept. 1999 – 1 Okt. 2008), og det er sjovt at tænke på at vi dengang kom fra en lejlighed på kun 47 m2 uden børn eller særlig mange møbler. Vi så lejligheden inden vi tog på ferie og endte med at købe den over telefonen fra en campingpladsen i Syd Spanien i en lille by der hedder “Rose”. Dengang sagde alle at det var dyrt og man måske skulle vente med køb af fast ejendom, godt vi ikke hørte efter (-;
